Lyt til artiklen:

Nyt projekt skal forbedre kobesætningers resultater

00:00
Hastighed: ???x
02:19

LVK Kvægdyrlægerne og Ceva Animal Health er gået sammen om et projekt, der skal munde ud i et styringsværktøj, der kan konkretisere, hvor i produktionen nyttige tiltag kan være relevante.

De har derfor sat gang sat projektet "Rundt om reproduktionen," der skal skabe mere viden om de enkelte besætninger og de elementer, der har betydning for god reproduktion. Alt sammen med det formål at gøre gode køer drægtige og dermed styrke reproduktionen i den enkelte besætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har eksempler på, at reproduktion udgør langt hovedparten af de registrerede årsager til at udsætte køerne. Med dette projekt forventer vi at finde redskaber til at mindske antallet af køer, der udsættes på grund af reproduktion. Her vil mere viden om reproduktionen i de enkelte besætninger gøre det muligt at identificere årsager til en lav reproduktionseffektivitet. På den måde kan vi forbedre rådgivningen og dermed besætningernes resultater samt vores kunders økonomi og bæredygtighed, forklarer Marie Skau, der er kvægdyrlæge og teamleder i LVK i en pressemeddelelse.

Kødkvægavlere vil højere op i fødekæden: Sælger direkte til forbrugerene

Se også:

Kødkvægavlere vil højere op i fødekæden: Sælger direkte til forbrugerene

Styringsværktøj til tiltag

I projektet bidrager hver LVK-kvægdyrlæge med en besætning med lav reproduktionseffektivitet. For denne besætning udarbejder dyrlægen en rapport baseret på en skabelon, som er skabt til projektet. Skabelonen indeholder alle elementer med betydning for reproduktion.

- En sådan systematisk gennemgang af hver besætning giver os den nødvendige viden til at identificere eventuelle fællestræk i besætningerne. Det kan for eksempel være manglende brunstobservation eller dårligt lys i stalden. Vi vil også gå i dybden med brugen af sygdomskoder der indberettes i DMS, så vi kan evaluere effekten af reproduktionsbehandlinger bedre, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, siger Marie Skau.

Reducer halthed hos malkekøer med god registrering af klovsundhed

Se også:

Reducer halthed hos malkekøer med god registrering af klovsundhed

Marie Skau og kvægfagdyrlæge Maja Albrechtsen fra Ceva Animal Health gennemgår alle de udfyldte rapporter og identificerer problemområder og eventuelle fællestræk. Projektet kører fra medio april 2024 til marts 2025.