Lyt til artiklen:

Fødevarestyrelsen til kvægdyrlæger: Vær opmærksom på fugleinfluenza

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Det er en ny udvikling, at drøvtyggere er modtagelige værter for fugleinfluenza, hvilet dette forår er set hos flere kvægbesætninger i USA.

- Udbruddet startede i Texas, men har nu spredt sig til mindst ni stater, og der er rapporteret over 30 smittede besætninger, hvor mastistis er det gennemgående sygdomstegn. Udbruddet formodes at stamme fra én smitteintroduktion fra vilde fugle til kvæg i en besætning, at det spredes i besætninger via malkning, og at det spredes mellem besætningerne ved flytning af køer, skriver Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrelsen opfordrer derfor nu danske dyrlæger til at tænke fugleinfluenza ind som en mulig differentialdiagnose ved alvorlig mastitis med almen påvirket tilstand i flere køer. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse, hvor der også bliver gjort opmærksom på, at mistanke om eller konstatering af fugleinfluenza er anmeldepligtig i alle dyrearter inklusiv drøvtyggere.

- Selvom sandsynligheden for at danske kvæg har fugleinfluenza er ekstremt lille, er det vigtigt at tænke HPAI ind som differentialdiagnose og anmelde, hvis der opstår en mistanke.

Fugleinfluenza fundet i otte stater i USA

Se også:

Fugleinfluenza fundet i otte stater i USA

Fødevarestyrelsen vurderer dog ikke, at det på nuværende tidspunkt er sandsynligt, at dansk kvæg er smittet, da H5N1-stammen, der cirkulerer i vilde fugle i USA, er genetisk en distinkt anden stamme, end den der cirkulerer i vilde fugle Europa. Der er forskellige trækruter for vilde fugle på det amerikanske og det europæiske kontinent, og de overlapper normalt ikke. Det er derfor forskellige viruspopulationer.

- Fødevarestyrelsen tager dog situationen alvorligt og holder øje med alle nyheder, der kommer angående udbruddet i USA sammen med DK-VET og især virologerne på KU. Viden deles også i Myndighedsgruppen til håndtering af zoonoser (KOZO), som består af Sundhedsmyndighederne, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, samt deres rådgivere. Her holdes øje med både den veterinære og humane risiko fra udbruddet, skriver Fødevarestyrelsen, der påpeger, at der er brug for at alle er opmærksomme på den nye situation.

Høj malkehygiejne og smittebeskyttelse er vigtige brikker i at forhindre spredning i Danmark.

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk i supermarked

Se også:

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk i supermarked